Blæretang

Beskrivelse og forveksling
20-75 cm høj, brun og flad tangart, som er gaffeldelt med en tydelig midteribbe. Den har glatte flydeblærer som ofte sidder sammen to og to. Kan forveksles med savtang, som har tydelige savtakkede kanter og mangler de karakteristiske blærer. Men savtang er også spiselig og kan bruges på lige fod med blæretang.

Hvor og hvornår
Kan høstes hele året, men er bedst fra forsommer til efterår, da vitaminindholdet er højest her.

Smag
Blæretang smager friskt af hav, men smagen varierer meget alt efter hvor den gror, ligesom udseende kan variere efter lokale forhold. Tilberedt blæretang kan nogle gange give minder til sejt læder eller salttørret kød, over i det friske og bløde der nærmest minder om frugtlæder ved tilberedning.

Håndtering
Klip eller skær nænsomt de yderste 10-15 cm af blade og stængel af, og tryk blærerne flade. Lad det nederste af planten sidde da denne del ofte indeholder alger, sandkorn og snegle. Tangen skylles og opbevares i rent saltvand i køleskabet, da ferskvand forringer holdbarheden. For at være sikker på at tangen er frisk skal der undersøges om den sidder fast på sten eller klipper, da dette er et (næsten) sikkert friskheds og livstegn. Pluk derfor ikke tang der flyder frit. Se hvad du skal bruge til at samle tang her.

Brug
Tang er generelt en god kilde til smagene umami og salt, når den tilberedes. Derfor kan tang bruges som en "boullionterning" der giver dybde i sammenkogte retter og supper. Blæretang egner sig vældig godt som ingrediens i suppe, især skaldyrs og fiskesuppe. Skær bladene i mundrette bidder og lad disse simre med sammen med suppen. 

Denne tangart egner sig også godt som en frisk salat: Læg tangen i blød i rent vand i 10. Snit blade og stængel fint og blancher dem. 
Vend tangen sammen med lidt limesaft og fintrevet limeskal, lidt rapskim olie, salt/peber og evt. en smule finthakket strand-trehage eller frisk koriander. Desuden så egner Blæretang sig også godt som chips: Tangen vendes i lidt olie og tilberedes i ovn ved 120 grader indtil sprød. Tangen kan også tørres i ovn og knuses til tangsalt.

Opskrifter

Forret til 4 pers. 1kg blåmuslinger2 skalotteløg400g blæretang2 dl Tør alkoholisk cider2 citroner (usprøjtede)Vilde urter (evt. skvalderkål, strand-mælde eller døvnælde)SaltPeberKoldpresset...