Bøg

Beskrivelse samt forveksling
Op til 45 m. højt løvtræ eller som hæk med ”ribbede” og let behårede blade. Skudende kan kendes som små mørkebrune torpedoformede  ”pigge”. Hunblomsterne er små oprette duske, hanblomsterne er samlet i små duske på 5-6 cm. nedadhængende stilke. Begge bærer små gullige blomster. Hunblomsterne sidder omsluttet af en pigget skål. Efter bestøvning udvikles skålen i to trekantede nødder som kaldes ”bog” og selve skålen bliver stor, lappet, brunlig og træagtig.

Hvor og hvornår
Almindelig i hele landet. Findes i løvskov, enge og parker. Kan især findes som bøgehække rundt om på offentlige arealer. Der kan findes bøgeskud fra februar og bøgen springer typisk ud i april og maj.

Smag
De friske bøgeblade smager af friskt, syrligt og som let bitter salat. ”Bog” smager syrligt, melet og minder om valnød.

Håndtering
Bladende man plukker skal være bløde og lysegrønne. Senere udvikler de nemlig en voksagtig tekstur, som er let bitter og ikke rar at tygge i. Klip eller skær nænsomt de friske blade af og opbevar køligt i papir eller plastikpose. Saml bog op fra jorden og pil den yderste skal af bog skal dog opbevares tørt.

Brug
De uudsprungne skud kan bruges til en af naturens mest lækre snaps, som også kaldes ”fattigmandscognac” på grund af den nøddeagtige karamelsmag, der udvikler sig efter et par måneders lagring.
De friske lysegrønne blade kan bruges i forårssalater, som et friskt indspark. Snit dem gerne i tyndere strimler og bland dem med andre spæde salattyper. De er især gode i asiatiske salater, hvor den syrlige smag kan spille ind imellem de andre kraftige smage. Hvis man kommer lidt for sent ud til bladende og de ikke er helt så spæde, kan man også sylte dem som agurkesalat og bruge som tilbehør til kød eller på en hotdog.
Brug bog friskhakket som valnødder på kager eller ovenpå en cremet græskarsuppe. Bog kan også ristes på panden med lidt salt eller sukker tilsat til sidst. Så smager de lækkert som en lille knasende snack.