Figen

Beskrivelse og forveksling
Lille træ med udspærret krone som kan nå 5-6 m. i vejret. Barken er glat, hvidgrå og noget mønstret. Grenene er kraftige, først grågrønne, senere knudrede og brunlige. Bladene er meget store og brede, helt op til 30 cm.  3-5 store lapper. Blomsterne sidder indesluttet i en krukkeformet blomsterbund. Frugten bliver pæreformet med en meget tyk stilk.

Hvor og hvornår
Frugten er moden henad efteråret, men kan ved milde vintre blive hængende og modne indtil foråret.

Smag
Syrlig, frugtig og sød som honning. Lidt knasende og klumpet konsistens.

Håndtering
Klip eller pluk frugten af. Opbevar i papirspose eller i beholder, så frugten ikke bliver stødt.

Brug
Som frisk egner figen frugten sig glimrende som tilbehør til ost, halveret og dryppet med honning. I Frankrig er det en klassiker at spise figen sammen med gratineret gedeost på toast.Figen egner sig også godt som marmelade, især sammen med vilde æbler og vanilje.Frugten kan også tørres ved lav varme i ovnen og gemmes som slik til vinteren.