Hulkravet kodriver

Beskrivelse samt forveksling
Flerårig urt med en roset af ægformede, dunhårede, rynkede blade. Fra rosetten udgår et fløjlshåret, bladløst skaft,
som bærer en nikkende skærm af gule velduftende, 5-tallige blomster.
Blomstens bæger er opblæst og klokkeformet. Kronen er hulkravet med fem orangerøde pletter i svælget.
Frugten er en ægformet kapsel. Planten har en kort, lodret jordstængel.

Hvor og hvornår
Vokser på græsland, vejkanter, enge og løvskove. 
Almindelig i hele landet, undtagen i Midt- og Vestjylland.
Blomstrer fra april til juni

Smag
Meget, mild og aromatisk med noter af pollen og honning.

Håndtering
Klip nænsomt blomsterne af, og grav roden og jordstængelen op. Opbevar i papirspose eller beholder med fugtigt klæde/køkkenrulle.

Brug
Blomsterne, jordstængel og rødder indeholder saponiner og kan anvendes som the mod hoste og bronkitis. 
Blomsterne gør sig også glimrende som pynt på en anrettet tallerken eller tørret i en aromatisk krydderblanding sammen med evt. brombær og hindbærblomster.