Hundehyben

Beskrivelse og forveksling
Det er en stor opretstående rosenbusk med kraftigt tornede skud. Den vokser vildt og skud kravler ofte op til 10 meter over i andre buske og træer. Den kan kendes på stænglerne som bærer 5-7 elliptiske, savtakkede småblade. Blomsterne er store og hvide til lyst rosa og sidder sammen i 5 kronblade og flere støvblade. De dufter mildt og floralt af rose. Rosens frugt er et ca. 2 cm. stort krukke eller torpedoformet hyben som farvemæssigt går fra rød/orange til dyb mørkerød når frugten er moden.

Hvor og hvornår
Hunderosen er meget almindelig i Danmark og kan findes i havne- og strandområder. De gror langs strandenge, græsland, krat og hegn, og kan findes i lidt vildere områder. Roserne blomstrer i juni og juli. Selve hybenfrugten modnes i oktober/november, men kan holde sig frisk og lækker helt ind i januar.

Smag
Hybenfrugten smager friskt og let syrligt med toner af græskar, æbleskræl og mango. Blomsterbladende smager mildt parfumeret.

Håndtering
Pluk frugten af planten (brug gerne handsker). Man spiser kun kødet af frugten, så sørg for at fjerne kernerne, så de ikke kommer med i maden. Frøene kan nemlig give en kløende fornemmelse i halsen. Hundehyben er en del mindre end de mere kendte hyben fra klitrose og rynketrose. Det betyder at den kan være besværlige at fjerne frøene fra. Så hvis man ikke har tålmodighed til at fjerne frøene med en teske, er der et par gode tricks i denne guide.

Brug
Hyben kan bruges til mange ting i køkkenet, på grund af den aromatiske og friske smag, kødet får når det bliver tilberedt. De er en god ingrediens i en chutney, ketchup eller marmelade. Men kan også koges til en aromatisk og lækker saft og hybenvin kan også være en særlig delikatesse. Rosens blade kan bruges til at lave en aromatisk gele eller en velduftende rosenvand som traditionelt bruges i mellemøstlige retter. Rosens blade kan pifte en salat op og kan også give ekstra blomsteraroma i en hyldeblomstsaft.