Japansk Pileurt

Beskrivelse samt forveksling
Rigt grenet urt med bambusagtige, ofte rødlige stængler og store læderagtige og ægformede blade. 
Ved bladhjørnerne findes små hvide blomster i åbne kvaster. Kan forveksles med den sjældne Kæmpe Pileurt.
Dennes blade er dog længere og mere hjerteformede.
BEMÆRK: Japansk pileurt er en aggressiv invasiv art, som spreder sig hidsigt i naturen og overtager alt andet.
Den kan sprede sig gennem samtlige plantedele, så vær opmærksom på hvad du gør med planterester og frø.

Hvor og hvornår
Vejkanter og krat, især på lysåben og fugtig bund. Blomstrer i september og oktober.
Stænglerne skal høstes i maj, juni og juli, hvorefter de bliver hårde og ”trådede”.

Smag
Smagen minder meget om rabarber. Krydret, sød, syrlig og frisk.

Håndtering
Klip eller skær stænglen af (det er den rødlige spæde del der kan bruges).
Opbevar i papirspose eller beholder med fugtigt klæde/køkkenrulle.
Frøene kan også bruges, men har dog en let bitter bismag. 

Brug
Japansk Pileurt kan bruges som rabarber.
De hule, rødlige stængler kan bruges til mange ting f.eks. en krydret chutney med blommer,
råsyltet med rørsukker eller bagt møre i ovnen med citron, sukker og vanilje.
De er også gode at koge saft på.

Opskrifter

Smagfuld sommermad, perfekt som tilbehør til kød eller som selvstændig ret. Både rabarber og pileurt indeholder oxalsyre, som gør at de spiller fantastisk sammen med hinanden og den søde honning....