Mælkebøtte

Hvor og hvornår
Gror overalt i græsplæner, langs hække og overalt hvor den kan få lov. Blade kan plukkes fra marts til september, men de spæde blade er bedst. Blomster i april og maj.

Smag
Blade bitre og pikante, som rucola. Blomsten lettere parfumeret med en mild smag af nektar. Roden frisk, mild og let bitter.

Håndtering
Blade høstes med hånden, roden med en lille skovl. ’Bleg’ bladende ved at dække planten til med en spand i et par dage, for en mildere smag.

Brug
De spæde blade i salater, pesto. Også på brød eller på pizza er de gode. De ældre store blade, pensles med olie og steges i ovn som chips. De gule kronblade som saft, sirup, mælkebøttehonning eller som pynt i en salat. De uudsprungne hoveder kan syltes som kapers eller agurkesalat. Rødder sauteret i smør som tilbehør eller i gryderetter hvor man ellers bruger rodfrugter.