Merian

Plantebeskrivelse

Planten er 20-80 cm høj og breder sig via rodskud, så der er tit mange på samme sted. Den har en rødlig lidt firkantet stængel, med blade der sidder parvis over for hinanden. Bladene er aflangt ovale, mørkt grågrønne på oversiden og lyse på undersiden. De lyserøde blomster sidder i små duske der danner halvskærme i toppen og fra sideskud.

Hvor og hvornår
Vokser i let sandet jord på solrige skrænter, i skovbryn, grøftekanter og krat. Allerede i april, kan du begynde at høste de nye skud, planten blomstre i juli-september og du kan høste helt frem til slut oktober. De visne blomsterstande står hele vinteren og afslører hvor kan finde den om foråret.

Smag
Merian er det samme som oregano, og har en dejlig krydret aroma med undertoner af mynte. Blomsterne smager lidt mildere og sødere end bladene.

Håndtering         
Brug en saks eller kniv når du høster, ellers kommer du let til at hive planten op med rod. Der er flest æteriske olier i planten på en tør, varm dag. Du kan tørre blade og blomster ved at bundte dem i små buketter og hænge dem med hovedet ned ad et luftigt, tørt og lunt sted. Friske kan de holde sig et par dage i en vase, eller på køl i en papirspose en uges tid.

Brug
Urten er en krydderurt, og anvendes tørret som oregano på pizza, i kødsovs men smager også dejligt i te.

De friske blade bruges i salat, pesto eller dressinger og simreretter. Blomsterne har lidt mere crunch og er dejlige i salater, f.eks. en kålslaw. Prøv også koge lidt blomster med i en hindbærmarmelade med lidt mørk chokolade, eller lav en lagkage med jordbær, flødeskum og masser af hybenroseblade og drys marianblomster over som smagskontrast.