Skovløg

Plantebeskrivelse
Skov løg minder mest af alt om en mini porre. Du kan kende den på at bladene ligner hundegræs i form. Hvis du graver lidt, finder du et lille rundt sort løg. Planten kan blive op til 1 m høj og har en blomsterstand med sort-violette yngleløg og violette blomster, der sidder i en lille kugle i toppen af en rund stængel.

Hvor og hvornår
Den findes ikke kun i skovbryn, men også på skrænter i krat, og grøftekanter. På steder hvor der er gode vækstbetingelser kan man høste planten som fingertykke porre omkring maj måned. I juni-august blomstre den.

Smag
Den har stor lighed i smag med forårsløg, dog ikke helt så søde. Yngleløgene har en stærk løgsmag og blomsterne er milde.

Håndtering
Skær bladene ved basis, og opbevar dem på køl til du skal bruge dem. Er bedst inden for den første uge. Yngleløgene kan opbevares på køl en lille måned i et glas, men holder op til et helt år, hvis du blander dem med salt. Husk at skylle bladene godt, specielt ved basis, hvor der kan sidder jordrester som på en porre.

Brug
Bladene anvendes i wokretter som forårsløg, eller fintsnittede i salater. Du kan også ovnbage dem hele med lidt væde, smør og salt. Smagen kommer også fint til sin ret i vietnamesiske forårsruller, sammen med f.eks. krydret kyllingekød og agurk. De fine kugler med yngelløg og blomster kan bages sammen med rodfrugter eller andre ovnretter eller koges med i en simregryde med f.eks. lamme kød. De saltede yngelløg er gode i kryddersmør, madbrød og i en dip til ovnbagte kartofler.