Vilde løg

Plantebeskrivelse

Vild løg og sand løg minder meget om hinanden, de ligner begge purløg med samme fine tynde runde blade og vokser ofte i små tuer. Planten bliver mellem 30-60 cm høj, blomsterstanden er kugleformet med små spidse yngleløg og få rosa blomster.

Hvor og hvornår
Den findes på skrænter, kratbevoksning, strandheder og skove nær stranden. Den skyder så snart jorden er frostfri og det er ofte muligt at høste den allerede i februar. Den blomstre i juli-august.

Smag
Bladenes smag er mild løgagtig med et strejf af nødder. Yngleløgene har en kraftig lidt krads løgsmag.

Håndtering
Bladene klippes af ved basis, og er nemmest at håndtere, hvis man bundter dem som purløg. Yngleløgene klippes eller nippes af, pas på du ikke kommer til at hive løget med op. Bladene kan holde sig nogle dage uden for køl, hvis de sættes i vand. Og yngleløgene holder sig mindst ½ år når de saltes og sættes på køl.

Brug
Bladene anvendes som purløg i dips og dressinger. Men du kan også bage dem i brød eller bruge dem i kryddersmør. Da smagen er mild forsvinder den lidt hvis den varmes op, men som drys på en æggekage eller smørrebrød kommer den helt til sin ret. Yngleløgne er gode i salater som et sprødt og smagfuldt indslag og kan sagtens bruges i varme retter.

Opskrifter

Ingredienser 1 spidskål 1 bundt store vilde løg, høstet sidst på sæsonen i slut maj eller først i juni 1/2 dl yoghurt 1 blandet håndfuld spæde vilde urter (eks. skvalderkål, fuglegræs, vejbred,...