Events

Byhøst Events

Her kan du find de næste Byhøst relaterede begivenheder.

27.05.17
Nyskud er navnet på Byhøsts popup-restauranter, hvor de med gode venner fra maden og drikkenes verden laver
07.05.17

Så er det atter engang blevet forår og dermed tid til at tage med BYHØST ud i naturen for at lære om alt de gode sager, der gemmer sig i det store, grønne spisekammer – også selvom man bor i byen. På turen lærer I også om, hvordan I kan bruge det, I finder, derhjemme i køkkenet samt de mest basale ting, man har brug for at vide for at gå ud og sanke med ro i sindet.

Turen afholdes af Byhøst i samarbejde med urtevejleder Julie Swane og Valby Lokaludvalg.

06.05.17

Tag med Byhøst på sanketur og oplev Frederiksberg Have, som du ikke har prøvet det før, når vi under Copenhagen Architecure Festivals faner inviterer dig ud i det grønne.

Julie Swane, som selv er uddannet arkitekt, fortæller om den spiselige bynatur, og giver gode råd og tips om, hvordan du kan bruge den hjemme i dit eget køkken.

03.05.17

Tag med VERDENS SKOVE, VILDT og BYHØST på sanketur og oplev Amager Fælled, som du ikke har prøvet det før.

29.04.17

Byhøst er sammen med Aarhus Kommune afsender på Vild Smag Festival 2017, som er en mini-festival, der sætter vilde råvarer og vild mad på dagsordenen og inspirerer alle til at komme ud i naturen. Og for dem, som kunne tænke sig ikke kun smag, men også viden om naturens råvarer, inviterer Byhøst stolt til arrangementet Vild Viden.

28.04.17

 

Vild Smag Festival er en mini-festival, der sætter vilde råvarer og vild mad på dagsordenen og inspirerer alle til at komme ud i naturen. I foråret spirer de spiselige grønne urter overalt, og Aarhus Bugten er et helt tag-selv-bord af delikatesser med alt fra tang til skaldyr og fisk.

Vilde oplevelser d. 28.-30. april

10.09.16

Kom til Byhøsts Vild Festival i den smukkeste efterårssetting på Vestvolden bag Husum s-tog station den 10. september.

26.08.16

Traditioner betyder meget, når det kommer til hvordan, hvad, med hvem og hvorfor vi spiser. Høstfesten er en ny tradition i byen, men en ældgammel tradition på landet. Det traditionelle høstmåltid foregik i forsamlingshuset ved gadekæret. I dag mødes vi på byens gader til høstfesten og hylder landmandens arbejde.

18.06.16

Restaurant Green Solution House er nu UDSOLGT. Stadig billetter til Marshall og Christianshøjkroen!

Køb billetter her: https://billetto.dk/events/126955

Du inviteres hermed til årets længste demokrati-middag på Folkemøde 2016!

100meter middag lørdag 18. juni, kl. 19-21 - ved hovedscenen på Folkemødet!

22.05.16

Urtevejleder og forfatter til bogen SANK Julie Swane guider en tur og fortæller om de mest almindelige spiselige urter, strandurter, blomster, træer, granskud m.m. som kan findes i Valbyparken.

29.04.16

Nyskud April er en gastronomisk solhilsen til foråret. For én aften laver Byhøst sammen med kok og filosof Martin Marko en vild middag i en slagtehal fra 1800 tallet midt i Kødbyen.

23.04.16

VILD VIDEN er en inspirerende oplægsrække om vild mad til festivalen VILD SMAG. Her fortæller fire eksperter om hver deres område og perspektiv på sankning. Oplægsholderne kommer bredt omkring høst og brug af vilde råvarer. Hvordan smager de? Hvordan bruger man dem i køkkenet? Hvad skal man være opmærksom på, når man høster i naturen? Hvordan forholder man sig til byens forurening?

23.04.16

Vild Smag Festival er en mini-festival, der sætter vilde råvarer og vild mad på dagsordenen og inspirerer aarhusianere til at komme ud i naturen. Foråret er i gang og de spiselige grønne urter spirer overalt. Hele Aarhus aktiveres og den vilde mad formidles gennem en række unikke oplevelser i byen og naturen. De vilde råvarer findes både i parker og skove, på stranden og i havet og i alle de små mellemrum tæt på dig og mig.

19.09.15

Nyskud er et madinitiativ, hvor foreningen Byhøst hver måned laver en pop up restaurant med vild mad et nyt sted i København. Hvert Nyskud laver vi med et nyt hold af gode mennesker fra maden og drikkenes verden. Så Nyskud er altid godt selskab og god mad på de vilde råvarer, der er i sæson lige nu.

19.09.15

Vilde råvarer var i fokus, Amager Fælled bugnede og programmet var naturligvis vildt! Workshops i ciderfremstilling, fermentering og mad over bål. Sanketure, hvor man kunne lære årstidens vilde råvarer at kende. Der var mulighed for at købe skovturskurve med kager på vilde råvarer og kaffe, der var sammensat til formålet. Vild Festival var en kæmpe succes og vil blive gentaget næste år!

28.08.15

Frederiksberg Høstfest 2015 var en langbordsmiddag på Frederiksberg Allé, hvor lokale partnerskaber præsenterede smagen af Frederiksberg. Langs den smukke allé stillede vi et langbord op til 1000 gæster og inviterede hele byen til at komme og sidde med ved en kæmpe høstmiddag. Her gav 6 restauranter deres bud på en høstmiddag af årstidens lokale råvarer.

19.06.15

Nyskud er et madinitiativ, hvor Byhøst hver måned laver en pop up restaurant med vild mad et nyt sted i København. Hvert Nyskud laver vi med et nyt hold af gode mennesker fra maden og drikkenes verden. Så Nyskud er altid godt selskab og god mad på de vilde råvarer, der er i sæson lige nu.

12.06.15

Sid med til en langbordsmiddag og få en unik mad-oplevelse på Folkemødet fra bl.a. Christianshøjkro, Radisson Blu Fredensborg Hotel og Restaurant Skeletske.

30.05.15

Valby Miljøgruppe inviterer sammen med Byhøst på årets første sanketur i Valbyparken.

09.05.15

Nyskud er et madinitiativ, hvor Byhøst hver måned laver en pop up restaurant med vild mad et nyt sted i København. Hvert Nyskud laver vi med et nyt hold af gode mennesker fra maden og drikkenes verden. Så Nyskud er altid godt selskab og god mad på de vilde råvarer, der er i sæson lige nu.

30.04.15

Hvordan dufter ramsløg? Hvornår er det sæson for havtorn? Og kan man egentlig spise brændenælder? Bliv klogere på byens vilde råvarer, når Byhøst holder BAR VILD torsdag 30. april.

24.04.15

Nyskud er et madinitiativ, hvor foreningen Byhøst hver måned laver en pop up restaurant med vild mad et nyt sted i København. Hvert Nyskud laver vi med et nyt hold af gode mennesker fra maden og drikkenes verden. Så Nyskud er altid godt selskab og god mad på de vilde råvarer, der er i sæson lige nu.

22.10.14

"Alt det der holder!" er en workshop, hvor vi lærer de grundteknikker, man har brugt til at få høstens friske råvarer til at holde vinteren igennem, samtidig med at man lavede særlige delikatesser.

20.09.14

LØRDAG DEN 20. SEPTEMBER 2014 KL. 17-21
LANGBORDSMIDDAG NED AD SØNDER BOULEVARD
PRIS: 50 KRONER

Følg med i Københavns Høstfest på facebook her.

30.08.14

Vild Festival i Københavns baghave, Amager Fælled, giver byboerne mulighed for at smage på naturens vilde råvarer og møde dem, der brænder for den vilde mad.

17.08.14

Tag på samletur med Byhøst-vejleder Julie Swane og find et udpluk af de gratis delikatesser i Ishøj Strandpark. Samleturen finder sted: Søndag den 17. august kl. 10-11 Mødested: ARKENs hovedindgang Pris: 100 kr. pr. person Max. 30 personer Tilmelding kan ske til samletur@arken.dk

10.05.14

Den 10. maj inviterer Byhøst dig og 149 andre glade mennesker på en vild 3 retters skovturs-middag i en fabrikshal på Prags Boulevard 43. Københavns parker er fyldt med spiselig natur, og det er bl.a. den kokkene Martin Marko og Martin Guf tryller til en 3 retters menu af både salt, surt, sødt og vildt, når vi fylder en af byens fantastiske parker med tæpper og mennesker.

29.09.13

Byhøst.dk inviterer til en dag med køb, salg og byt af alle de lækre spiselige eller drikkelige sager, der findes i vores hjem og haver.

Madloppemarked handler om at dele ud af sin passion, stoppe madspild og om de dejlige smagsoplevelser, vi kan give hinanden. Så er du helt pjattet med at smage lækre hjemmelavede sager eller at sætte tænderne i friskplukket frugt, så kom forbi Kaffebaren på Amager og nyd dagen sammen med alle os andre.

31.08.13

Lørdag d. 31. august inviterer foreningen Byhøst til en dag i det vildes tegn på Amager Fælled Bålplads. Her sætter vi fokus på de vilde råvarer, som kan findes i byens grønne mellemrum. Urter, frugt og grønt – gratis, friskt og nært.

30.08.13

Byhøst inviterer til en dag med fokus på den mad, som bliver produceret i vores byer. Vi inviterer lokale urbane producenter til at bidrage med smagsoplevelser, viden og historien om urban fødevareproduktion.

Arrangementet finder sted i den fine Byhaven 2200 i Nørrebroparken på hjørnet af Stefansgade og Hørsholmsgade.

21.06.13

Byhøst vil gøre midten af Helsingør grønnere. Derfor inviterer vi på en lille frøbombe-walk omkring det ret fantastiske Elværket.

Vi har lavet frøbomber med frø fra ramsløg, rød kvan og løgkarse, som vi sammen "bomber" Helsingør med.

I Byhøst har vi hidtil arbejdet med at synligtgøre byens spiselige grønne ressourcer, og tanken bag vores frøbombe-walk er, at vi nu også aktivt vil gøre en indsats for at gøre byerne mere grønne og ikke mindst spiselige.

25.05.13

Interesserer du dig for den spiselige natur og mad?

Så skal du tage med på den ultimative vild-mad-oplevelse. Lørdag d. 25 maj tager Byhøst.dk på en bustur rundt til skov, strand og by. Vi dykker ned i naturens forrådskammer og bombarderer sanser og hjerne med viden, aha-oplevelser, inspiration og madoplevelser. Her gennemlever du mad fra jord til bord, samtidig med at vi i bussen fodrer din hjerne med spændende oplæg om det vilde.

24.05.13

Vil du lære om smagen af naturen, vilde urter og deres brug i madlavning?

Så kom med på Byhøsts fyraftenstur nr. 2 i Hedeland d. 24. maj. Her sætter naturvejleder Anni Cassias fra Stevns Urter fokus på hvad naturen kan tilbyde os. Og kulinarisk rådgiver i Københavns Madhus, Claus Angelo fortæller om smag, urterne i køkkenet og hvad der gør at mad smager godt.

23.05.13

Vil du lære at bruge urterne, der gror på Amager og lidt om det Ny Nordiske Køkken?

Så inviterer Byhøst.dk d. 23. maj på en fyraftenstur på Vestamager Fælled, hvor vi gerne vil vise dig lidt af naturens spisekammer og fortælle dig om det Ny Nordiske Køkken.

18.05.13

Ved du godt at du kan finde vild mad i byens parker? Sammen med Park Museerne inviterer Byhøst.dk til en dag i Østre Anlæg med vilde spiselige urter og blomster i parken, hygge og gode mennesker. Man kan komme og gå som man vil.

12.10.12

I forbindelse med den store Østers Premiere fredag d. 12. oktober arrangerer Byhøst sanketur på Mors. Under kyndig vejledning af guiden Anne Tange Laursen, tager vi i dagens anledning på en hyggelig gåtur omkring Nykøbings egen Østers Pigen.

Vi vil samle urter på strand og eng, og i skovbrynet håber vi, at der vil være træer og buske, der bærer frugt. Undervejs fortæller Anne om generelle principper for sankning, hvordan man erhverver sig viden om planter og samler sikkert.

29.09.12

Vi tager endnu engang i Valbyparken for at samle bær og hvad der ellers byder sig på dagen.

SAMMENSKUDSGILDE
Derudover opfordrer vi til at man selv medbringer noget, man har lavet, ex. hyldeblomstsaft, marmelade eller lignende (nok til at en 5-6 personer kan smage på det). Når vi er færdige med at sanke, er det tid for en lille bid brød, så vi kan smage på de medbragte sager. Vi sørger for brød, smør og service til vådt og tørt.

22.09.12

BYHØST I MALMØ
Oplev den spiselige bynatur på den anden side af sundet sammen med Byhøst, når vi drager til Malmø d. 22 september.

Sammen med vores svenske guide Emil fra Naturspåret, besøger vi bl.a. Slottsparken og Pildammsparken. Vi skal høste frugt, bær, nødder, svampe og hvad der ellers byder sig på dagen.

26.08.12

Byhøst inviterer i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen børn og deres familier til et arrangement dedikeret frugt og bær i byen.

Vi cykler ud i Valbyparken og plukker årstidens frugt og bær i form af æbler, blommer og brombær. Når høsten er i hus, tager vi tilbage til Hotel- og Restaurantskolen og laver tærter, muffins og syltetøj sammen med skolens kokke.

21.08.12

Vi tyvstarter Copenhagen Cooking med smagen af mad dyrket lokalt i København. Tag med Byhøst på en guidet rundtur på cykel til et udvalg af aktører i byen, der beskæftiger sig med lokal madproduktion.

Hvert sted indsamles, tilberedes og spises en ny ingrediens af salaten. De små, delikate måltider bliver tilberedt af Rødder-kok Martin Marko. Vi besøger Tagtomat, DYRKNørrebro, Aquaponics.nu og Prags Have, der fortæller om deres forskellige tilgange til urban fødevareproduktion.

05.06.12

Sommeren er over os, vi er online og vi er ved at være parate til at præsentere et nyt design til Byhøst. Det vil vi gerne fejre med en lille uformel reception sammen med alle vores venner og bekendte, gamle som nye.

Tirsdag d. 5. juni fra kl. 14.00-18.00 inviterer vi derfor på samletur på Amager Fælled og efterfølgende fællesspisning med start fra Islands Brygge 93.