Sanketur i Valbyparken

Dato: 

Lørdag, maj 30, 2015 - 14:00

Valby Miljøgruppe inviterer sammen med Byhøst på årets første sanketur i Valbyparken. Kom og saml spiselige urter og planter i Valbyparken sammen med Byhøst og en urtevejleder.

Sammen med Byhøst udgav Miljøgruppen i 2014 folderen "Spis din by - Valbyparken". I guiden kan man læse om hvilke urter man kan finde i parken, og hvornår på året man kan være heldig at finde dem. Det er en guide til at samle råvarer i byen, viden om de planter man kan finde, og inspirerende opskrifter til hvad man så kan gøre med de sankede lækkerier derhjemme.

Kom med på sanketur og afprøv de gode tips, og finde de urter og planter, der er i sæson, f.eks. vild kørvel, strandkarse, løgkarse og strandmælde.

Tilmelding er ikke nødvendig, man møder bare op ved Café Rosenhaven, Hammelstrupvej 100.