Vild Viden - en del af Vild Smag Festival

Dato: 

Lørdag, april 23, 2016 - 11:00

VILD VIDEN er en inspirerende oplægsrække om vild mad til festivalen VILD SMAG. Her fortæller fire eksperter om hver deres område og perspektiv på sankning. Oplægsholderne kommer bredt omkring høst og brug af vilde råvarer. Hvordan smager de? Hvordan bruger man dem i køkkenet? Hvad skal man være opmærksom på, når man høster i naturen? Hvordan forholder man sig til byens forurening?

VILD VIDEN har både fokus på inspiration og anvendelse, så du kan lære, smage og blive klædt på til selv at komme i gang. Oplæggene kan være relevante for både privatpersoner og professionelle, der arbejder med vilde råvarer. Der er tid til både at stille spørgsmål og netværke undervejs.

Det er helt op til dig, om du kigger forbi til et enkelt eller flere oplæg – eller bliver hængende og tager hele pakken med. Det er gratis at deltage, og du dukker bare op på dagen.

 

PROGRAM

Kl. 11.00-11.45: Tradition og kulturhistorie i det vilde køkken med Søren Espersen, kultursociolog og urteekspert

Kl. 12.00-12.45: Forurening - er det farligt? med Andreas De Neergaard, professor MSO, Plante- og Jordvidenskab

Kl. 13.00-14.00: Frokostpause (mulighed for at følges til markedspladsen og købe frokost i madboderne)

Kl. 14.00-14.45: Tendensen bag vilde råvarer i byen med Mikkel-Lau Mikkelsen, Byhøst

Kl. 15.00-15.45: Smag og lær om vilde råvarer med Thomas Laursen, professionel sanker

 

For fuld programoversigt over hele Vild Smag Festival - se her: http://smagpaaaarhus.dk/arrangement/vild-smag-festival/