Langbordsmiddag - Smag på Søndermarken

Dato: 

Lørdag, maj 27, 2017 - 18:00

Byhøst springer ud på Bloom, en festival om natur og videnskab med en popup langbordsmiddag i den romantiske have Søndermarken. I Byhøsts ånd omgiver og indtager naturen fadene med et blomstrende urtevæld, der spejler sæsonens vilde, spiselige planter. Og kulissen ved langbordet i den gamle have bliver helt særlig med buske og urter som restaurantens vægge og trækronerne som dens tag.

Langs bordet mødes gæsterne over fadene, hvor der deles og hygges med sidemanden. Det geniale og velsmagende restaurantkoncept Foodoir står for maden, og på menuen finder du lette lækre serveringer med foråret på tallerkenen. Her støder det traditionelle danske forårskøkken sammen med de vilde urter, der kan plukkes i Søndermarken sidst i maj.

Til middagen har Christopher fra Melin Vin fundet gode naturvine frem, som han har parret til retterne. Vinene kan købes til fornuftige priser.

Så kom og nyd en vild middag i uforglemmelige omgivelser i den smukke gamle park, og oplev hvad de københavnske parker faktisk gemmer på af skatte, der er lige til at spise så at sige!

Menu

Forret:
- Nordisk bacalao med ramsløgskapers og ramsløgsolie
- Sellerispread med løgkarse
- Pickles
- Brød

Hovedret:
- Langtidsbraisseret lam
- Byg med fuglegræs og sukkertang
- Fermenteret spidskål med spansk kørvel
- Soucream & onion (nye løg og porrer)
- Brændenældeolie

Dessert:
- Panna Cotta med japansk pileurt og kærnemælk, rabarber og mokkamüsli.

Billetter

Du kan købe billetter til langbordsmiddagen her og læse mere om både Bloom Festivalen og vores middag på vores Facebook event side.