Spis din by! // Vild mad-introtur på Nokken

Dato: 

Lørdag, juni 17, 2017 - 14:00

Kom ud med Byhøsts dygtige guide og lær at få naturen ind i køkkenet og på menuen på denne guidede intro-sanketur.

Noma ved det, Geranium ved det og Byhøst vil gerne vise, fortælle og lære dig om,
hvad også vi har vidst længe: At der findes råvarer og oplevelser af høj gastronomisk kvalitet lige udenfor din dør.
Turen finder sted på Nokken, der ligger ud til havneløbet og Amager Fælled.
Derfor skal vi se smagfulde strand- og engurter,
der let kan anvendes direkte ind i sommerens retter. Fx stenkløver, strandkarse, vild peberrod og hybenrose.

Efter turen vil vi servere en let frokost i det grønne, hvor vores gode ven og vild mad-kok Kasper Otto (Madværk) har bagt snobrød,
med smagfulde lækkerier fra det grønne. Glem alt om den brændte dejklump fra fritidshjemmet – det her er helt i top!
Herudover serverer vi most og naturgæret cider på danske æbler, som vores venner fra Æblerov har lavet til os.

Så tag din bedste sankekurv og en ven/date/mor eller hund under armen og lær,
hvordan du kommer i gang med at få naturen ind i dit køkken!

Det får du med dig hjem:
-    Basal viden om og forståelse for de spiselige kvaliteter i bynaturen
-    Råd og tips til at anvende vild mad i dit eget køkken
-    Viden, råd og tips til på sikker og fornuftig vis at begå sig i naturen og blandt vilde planter
-    En hyggeligt mad- og naturoplevelse, der vil åbne dine øjne og give dig et nyt syn på naturen omkring dig og inspiration til,
     hvordan du kan nyde den på nye måder

Køb din billet her

Men skynd dig! Der er nemlig et ret begrænset antal til salg.

Lørdag d. 17. juni.
12.00 – 14.00

Mødested: Nokkens Børnehave, Rundholtsvej 91, 2300 København S