Beef Jerky med ramsløg

Opskrift af Martin Marko, kok og gastronomisk udvikler i Byhøst

Dette stykke himmelske seje kød, serverede byhøstkok Martin Marko til et af Byhøsts Nyskud-arrangementer og gæsterne var vilde med det. Det er noget af det mest smagfulde og delikate, man kan lave med ramsløg. Og selvom tørring tager tid, er der faktisk meget lidt arbejde i denne opskrift. Denne opskrift er nemlig en lyn-metode, til tørring af kød. Beef jerky er en gammel amerikansk delikatesse og en måde at tørre og konservere kød på. Så disse beef jerkys kan holde længe, hvis de opbevares tørt og køligt. 

Beef jerky med ramsløg

500 g. god økologisk flanksteak
2 håndfulde ramsløg (ca. 100 g)
10 dråber tabasco
1 spsk. worcestershire-sauce
Ramsløgsalt

Hak ramsløgene fint. Skær flanksteaken i tynde skive og bland med finthakkede ramsløg, 

tabasco, worcestershire-sauce og ramsløgsalt. Bland det hele godt sammen med hænderne i en skål.

Læg flankstykkerne på en rist og tør i ca. 5-7 timer ved 70 grader i ovnen.

Lad stykkerne køle helt af. Spis – eller opbevar dem i køleskabet.

Ingredienser: