Boghvedegrød med brændenælde, løgkarse- og gråbynkesalt, syltet bellis, stegte mælkebøtteblade, kørvel og skvalderkål

Boghvedegrød med brændenælde, løgkarse- og gråbynkesalt, syltet bellis, stegte mælkebøtteblade, kørvel og skvalderkål

Opskrifter til 4 personer
 

Boghvedegrød med brændenælde

2 store håndfulde brændenælde

2 dl boghvede

2 dl vand

2 dl sødmælk

1 løg

100 g revet vesterhavsost

Rapsolie

citronsaft

salt og peber

Forbered en skål fyldt med vand og en håndfuld isterninger. Sæt en stor gryde med vand over at koge. Skyl brændenælder og blancher i det kogende vand i ca. 30 sekunder. Tag brændenælderne op og læg dem i skålen med isvand. Lad dem køle helt ned. Dræn dem og purer dem på en blender

Hak løget og steg gyldent i lidt olie i nogle minutter, kom boghveden ved, hæld vand og mælk på og kog op. Skru herefter ned og lad det hele simre i ca. 5 minutter. Kom osten ved, rør godt rundt og smag til med salt, peber og citronsaft. Til sidst vendes brændenældepureen i.

Syltet bellis

1 håndfuld bellis

2 dl æblecidereddike

1 dl vand

3 spsk. Honning

Skal af 2 citroner

Salt

Skyl bellis godt. Bland æblecidereddike, vand, honning, citronskal og 1 tsk. salt og kog det hele igennem. Smag evt. med mere salt, eddike og honning.
Kom bellisene i et sylteglas og hæld lagen over. Lad  min.trække et par dage.

Stegte mælkebøtteblade

12 mælkebøtteblade

Rapsolie

Salt

Skyl bladene og tør dem. Varm en pande med olie og steg bladene kort tid på hver side. Drys med salt.

Spansk kørvel

1 håndfuld spansk kørvel

Skyl kørvelen.

Skvalderkål

1 håndfuld skvalderkål

Skyl skvalderkålen.

Ingredienser: