Mettes brombærtærte

Brombær er en af den danske sensommers største velsignelser, der findes næsten ikke noget bedre end en håndfuld friskplukkede brombær. Men de mørke smagfulde bær gør sig som bekendt også godt i køkkenet. Byhøst har begået en brombærtærte med klassisk fransk mandelfyld, som vi gerne vil dele med jer. Brombærrene kan i øvrigt skiftes ud med andre sensommerens frugter, som f.eks. mirabeller og blommer, hvis man har lyst til at variere opskriften.

2.jpg

Ingredienser
300-500 g brombær Mørdej:

  • 125 g smør
  • 250 g mel
  • 100 g sukker
  • 1 æg

Marcipanmasse:

  • 50 g smør
  • 50 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 2 æg

Step 1 Forbered mørdejen. Kom koldt smør og mel i en skål, hak det sammen og smuldre det med fingrene. Tilsæt derefter sukker og æg og saml det hurtigt ved at trykke det forsigtigt sammen. Pak dejen ind i husholdnings film og lad den hvile i minimum hvile ½ -1 time i køleskabet.

Step 2 Nu laver du marcipanmassen. Du får det bedste resultat hvis alle ingredienser har stuetemperatur. Riv marcipanen og rør den samme med sukkeret i en skål, så der ikke er nogen klumper tilbage. Rør derefter det bløde smør i og tilsæt æggene et ad gangen.

Step 3 Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform. Fordel derefter marcipanmassen ud over mørdejen og slut af med brombær ovenpå.

Step 4 Rul små pølser ad mørdej ud fladt og dekorer med oven på kagen. Bag tærten ved 200 grader i ca. 25min og lad den afkøle i formen inden servering.

7.jpg

Tærten smager i øvrigt fantastisk med lidt cremefraiche eller is til. (tip) Brombærsirup! Hvis du har brombær i overskud, er et rigtig godt trick, at lave en brombærsirup og hælde et par spiseskefulde over tærten, mens den er ved at køle ned. Det giver en lækker ”glaseret” overflade til tærten, når den er kølet helt af. Tag 50 g Brombær, 40 g sukker, en halv dl vand, 2-3 spsk. citronsaft og kog det hele sammen i en gryde i 10 min. Herefter kommer du massen i en si og lader siruppen dryppe ned i en skål. Brug en ske, til at mase al væsken ud af de kogte bær. Siruppen stilles i køleskabet i en halv til en hel time inden siruppen bruges. Brug 2-4 spiseskefulde over tærten og gem resten i et grundigt rengjort glas, til desserter, tilsmagning af saucer osv.

Ingredienser: