Mormor-syltet strandarve

Mormor-syltet strand-arve

De syltede sager gør sig fantastisk til det meste, men er især godt på frokostbordet eller til en omgang fra grillen. Især denne lille syltede urt er lækker og med masser af bid. Strandarve smager af agurk med milde bittertoner og et strejf af salt. Det er en rigtig klassiker fra stranden, som gør sig godt sammen med en god gammeldags syltelage. Læs om strandarve, hvor den findes og hvordan den også kan bruges her: strand-arve
 

Ingredienser

1 dl økologisk lagereddike
1 dl æblecidereddike
1,5 dl vand
1 dl rørsukker
3 laurbærblade
1 tsk. korianderfrø
1 tsk. sennepsfrø
1 tsk. peberkorn
(evt. en halv tsk. tørrede chiliflager og/eller en stilk frisk timian)
Et drys salt
3-4 store håndfulde strandarve
 

Tilberedning

Skyl og rens strandarve grundigt for sand og andet som du ikke vil have i din mad. På nogle strandarveplanter kan bunden være lidt grov og ’trådet’, så gå dem i gennem og skær det grove fra. Læg strandarven på et viskestykke og lad tørre. Kog resten af ingredienserne til lagen op i en gryde. Når sukkeret er opløst, fjernes gryden fra varmen. Smag lagen til efter den sød/sur-balance, der passer dine smagsløg. Kom strandarven i et sylteglas og hæld den afkølede lage over. Lad trække i køleskab et par timer og gerne natten over.

Ingredienser: