Nye Kartofler med vild pastinak, persille, dild og ramsløgsblomster

Ingredienser
1,5 kg nye kartofler
En håndfuld vild pastinak med stilk (Kan erstattes med løvstikke)
HUSK at bruge handsker og passe på ikke at få saft på huden, når du håndterer vild pastinak
To fed hvidløg
En dusk persille
En dusk dild
En spsk. korianderfrø
1 dl ramsløgsblomster eller små hakkede ramsløgsblade
En håndfuld salt
En halv pakke smør
Friskkværnet Peber
Evt. en håndfuld spiselige blomster som bellis til pynt

Nye kartofler rengøres. Sortér de mindste fra og læg til side.
Fyld resten af kartoflerne i en gryde og hæld koldt vand over til de er dækket med ca. 3-5 cm. vand.
Pluk persille og dild og kom stilkene i gryden. Hak de plukkede urter groft og sæt til side.
Kom hvidløg, korianderfrø, vild pastinak og en stor håndfuld salt i gryden.

Sæt gryden med kartoflerne på komfuret uden låg og tænd for blusset. Lige inden vandet koger tilsættes de små kartofler.
Når vandet koger rigtigt, slukkes blusset og låget lægges på. Lad kartoflerne trække i vandet i 8-10 min.
Dræn kartoflerne og fjern de kogte urter. Læg kartoflerne på et fad, drys med de hakkede urter.
Skær klumper af koldt smør og fordel rundt om på fadet og pynt til sidst med ramsløgsblomster.
Server med salt, peber og ekstra koldt smør på bordet.

Ingredienser: