Pandebrød med urter

Pandebrød med urter

Ingredienser

3 dl hvedemel

1 dl grov grahamsmel

2 dl af friske, skyllede brændenælder, skvalderkål eller vejbred (brug det der er og som ser friskest ud).

1 spsk tørret timian

1½ tsk bagepulver

ca. 1 dl vand

1 tsk salt 

Olie til panden

Sådan gør du

Begynd med at blande alle de tørre ingredienser i en skål. Hak urterne og kom i skålen. Tilsæt så vand lidt af gangen mens der æltes, indtil du har en fast dej.

Strø mel ud på bordet og form dejen til flade runde brød. Prik huller i brødet med en gaffel, så damp kan slippe ud når de steger. Hæld olie på en varm pande og steg brødende et par minutter på hver side.