Pesto med ramsløg

At lave pesto af ramsløg er både en åbenlys og delikat måde at bruge den vilde urt på. Erstat basilikum, persille eller koriander – you name it – i din yndlings pestoopskrift med ramsløg, eller prøv denne enkle og velafbalancerede Byhøst-model.

Ingredienser
img_9933.jpg

  • 50 gram tør, salt ost (parmesan er det mest oplagte, men en pecorino- eller primadonna rest kan også gøre det)
  • 50 gram nødder – her er det klassiske bud pinjekerner, men smuttede, ovnristede mandler er også vidunderlige. Ristede cashewnødder, og hasselnødder har bestemt også deres forcer.
  • Et ’bundt’ ramsløg (svarende til en stor potte basilikum)
  • Olivenolie (mængde er en smagssag, oliens vigtigste funktion er at sammenbinde pestoen og lave massen til en lind blender-sag)
  • Citronsaft – også en smagssag, men en genial saft til at afbalancere pestoen. Start med lidt, og se hvad du synes.
  • Salt, peber og måske lidt sødt til at afbalancere smagen.

Step 1
img_9968.jpg
Rengør de høstede ramsløg omhyggeligt og nip stilken af. En salatslynge eller deslige kan med fordel benyttes til at få drænet vandet fra.

Step 2
img_9951.jpg
Rist nødderne til de er gyldne og sprøde og køl dem let ned.

Step 3
img_0012.jpg
Blend alle ingredienserne sammen til du opnår en ønsket konsistens og smag til! Tilsmagningen er det, der kan gøre forskellen mellem en virkelig kedelig og en helt fantastisk pestooplevelse.

Step 4
img_0049.jpg
Skold et lufttæt glas, fyld din ramsløgspesto i og spis!

Ingredienser: