Skovmærke-panna cotta

Opskrift af Martin Marko, kok og gastronomisk udvikler i Byhøst

Denne panna cotta er fløjelsblød, med en subtil tone af skovmærke. En rigtig god forårsdessert, som både har aroma og fedme, uden at være for tung.

Ingredienser

Opskrift til 4 personer

  • 5 dl piskefløde
  • 2,5 blade husblas
  • 50 g skovmærkesukker
  • Lidt citronsaft

Tilberedning

Udblød husblassen i 1 liter koldt vand i ca. 20 min. Varm fløden op i en gryde, og kom udblødt husblas og skovmærkesukker i fløden. Rør godt rundt under jævn varme til husblas og sukker er opløst. Smag til med lidt citronsaft. Fordel flødeblandingen i 4 små forme – eller en stor. Kom film over og stil i køleskabet til panna cottaen har sat sig – det tager ca. 3 timer.

Tip

Skovmærkesukkeret kan sagtens erstattes med andet urtesukker, fx sødskærmsukker.

Ingredienser: