Stegte rørhatte og parasolblækhat med hyben, strandsennep og skovsyre

Forret til 4 pers.

300g rørhatte (Karl Johan eller andre)
250g parasolblækhat
200g hyben
1 håndfuld strandsennep
1 håndfuld skovsyre
Koldpresset rapsolie
Æblecidereddike
Salt
Peber

 

Start med at rense hybene. Fjern alle kerner og stilke. Skær dem ud i små både.
Skær svampene i mundrette bidder.
Steg svampene på en pande med olie ved høj varme. Skru ned for varmen og tilsæt hyben, grofthakket strandsennep, salt, peber og et par skvæt æbleeddike. Rør rundt og lad retten simre i et par minutter.
Smag til og anret på lune tallerkener med friskdrysset skovsyre, dryppet med rapsolie og friskværnet peber.

Ingredienser: