Surdejspizza med brændenælde, skvalderkål og løgkarse

Surdejspizza med brændenælde, skvalderkål og løgkarse

Fyld

3 håndfulde brændenælde

2 håndfulde skvalderkål

1 lille håndfuld løgkarse

100 g friskost (fx gedeost eller ricotta)

30 g revet vesterhavsost

Citronsaft

Citronskal af en 1 citron

Lidt revet muskatnød

Salt og peber

Olivenolie

Surdej

20 g hvedemel

5 g fuldkornshvedemel

5 g rugmel

½ dl vand

Bland ingredienserne og kom i en beholder med låg. Pisk i surdejen et par gange om dagen. Lad surdejen blive sur på køkkenbordet i ca. 2 dage.

Dej

270 g hvedemel

30 g fuldkornshvedemel

80 g surdej

2 dl vand

2 g gær

8 g salt

olie

Ingredienserne blandes og æltes på maskine til dejen slipper røreskålens kanter eller i hånden til dejen føles spændstig.

Kom i en olieret plastikbeholder med låg. Stil den i køleskabet natten over.

Pizza

Forvarm ovnen til 250 grader eller mere.

Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå på køkkenbordet i ca. 3 timer. Hæld dejen ud på en meldrysset bordplade. Form den forsigtigt til en pizza og kom den på bagepapir.

Hak urterne og rør friskost, citron og ost sammen, og smag til med salt, peber og muskatnød. Kom osteblandingen på pizzadejen og fordel urterne over og hæld en smule olivenolie på og salt og peber. Bag i ovnen i til dejen er blevet sprød.

 

Ingredienser: